Projektet Sund Klub skal styrke sundhed og fællesskab i Rudkøbing Badmintonklub. Det vil ske gennem aktiviteter på tværs af aldersgrupper, fælles udflugter til stævner og andre oplevelser, der kan styrke sammenhold, trivsel og badmintonspil. Nordea Fonden støtter
Rudkøbning: Carsten Volder, der er direktør i Nordea Rudkøbing, har været forbi Langelandshallen for at forære 20.000 kroner til Rudkøbing Badmintonklub (RBK).
Pengen kommer fra Nordea Fonden.
Han overrakte gavechecken til spillere og trænere på begynderholdet, der træner mandag kl. 16-17.
Til stede var også kasserer Thomas Emanuel Gotfredsen og formand Kim Heinrich.
Pengene er til projektet "Sund Klub", som RBK realiserer i foråret.
- Projektet går i al sin enkelhed ud på at styrke sundheden og fællesskabet i klubben. Det vil for eksempel ske gennem frugtordning, aktiviteter på tværs af aldersgrupper, fælles udflugter til stævner og andre oplevelser, der kan styrke sammenhold, trivsel og badmintonspil.
Det fortæller formand Kim Heinrich.
Målgruppen er primært medlemmer i aldersgruppen 8-18 år og seniorspillerne over 60.
- Men vores fokus på klubmiljø og spillertrivsel skal selvfølgelig ramme alle. Vi håber at kunne tiltrække flere børn og unge til vores træninger og gerne fastholde dem i klubben, når de når alderen, hvor de normalt slipper kontakten med klubben.
- I kraft af gode og fælles oplevelser omkring stævner forventer vi, at flere af vores unge spillere vil deltage og dermed udvikle sig selv og kulturen i klubben, siger Kim Heinrich.
For 60+ spillerne gælder det, at klubben gerne ser en medlems-fremgang, så endnu flere kan få glæde af sportens og klubbens tilbud.
- Medlemmerne på 60+ er gode til at være sociale med hinanden. Vi håber, at vore tiltag får flere til at deltage i arrangementer for alle klubbens medlemmer. Vi har en drøm om fælles-arrangementer i Langelandshallens cafeteria, der kan fungere som mødested mellem unge og gamle, hvor den sunde klubkultur kan dyrkes og vedligeholdes, slutter formand Kim Heinrich.
-
Nordea Fonden støtter projekter, som fremmer det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
Carsten Volder, der er direktør for Nordea Rudkøbing, anbefaler alle foreninger i Langeland Kommune at søge penge fra Nordea Fonden.
I Nordea i Rudkøbing kan man hente en folder om fonden. Vejledning ligger også på nettet. Der er ikke nogen ansøgningsfrist, og fonden uddeler hele året, men der skal søges i god tid, før projektet starter.
-
Rudkøbing Badmintonklubwww.rudkøbingbadmintonklub.dk
Bestyrelse:
Formand Kim Heinrich
kimx.heinrich@gmail.com
Næstformand: Gitte Tangaa Nielsen
gitteogmorten@gmail.dk
Sekretær Christina Larsen
cmyrebjerglarsen@gmail.com
Kasserer: Thomas Gotfredsen
thgot72@gmail.com
Lars Gotfredsen
lars@revigruppen.dk