Log ind

Søger frivillige til plantning af humle

  • Søger frivillige til plantning af humle
    Skovsgaard vil brygge egen øl, baseret på gammel langelandsk bygsort. Og nu skal der plantes humle. Foto: Marianne Krag Petersen
  • Søger frivillige til plantning af humle
    Skovsgaard vil brygge egen øl, baseret på gammel langelandsk bygsort. Og nu skal der plantes humle. Foto: Marianne Krag Petersen

HENNETVED: Skovsgaard vil til at producere lokal øl baseret på en gammel langelandsk bygsort.

Men til produktion af øl er der også brug for humle, og derfor søger Danmarks Naturfonds økologiske herregård frivillige.

- Der skal plantes fynsk humle på Skovsgård. Vi søger frivillige til at hjælpe os med at plante, passe og høste humlen og i det hele taget hjælpe med inspiration og praktisk arbejde i Skovsgårds nye satsning med dyrkning af maltbyg og produktion af meget lokalt øl, oplyser Thyge Nygaard, agronom i Danmarks Naturfredningsforening.

Humleplantningen vil finde sted lørdag den 27. maj kl. 10-15.

- Vi sørger for redskaber, mad og drikke. Hvis man har lyst at hjælpe, kan man kontakte Naturvejleder Marianne Krag Pedersen, 26 18 55 26 , mkp@dn.dk, eller Thyge Nygaard, 31 19 32 55, tny@dn.dk. Har du ikke mulighed for at deltage den 27., men syntes at projektet lyder spændende, hører vi meget gerne fra dig alligevel, tilføjer han.

For de deltagende vil der i øvrigt være smagsprøver på den Skovsgård spelt-øl, som forventes sat i produktion meget snart.

 

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere