FORÅRSOPVISNING

RUDKØBING: Når Rudkøbing Gymnastikforening fredag den 17. marts har forårsopvisning i Langelandshallen er der et par ekstra punkter på programmet.

Foreningen får foræret en ny børnefane af Danmarks Samfundet.

- Der vil være en ceremoni i forbindelse med overrækkelsen. Blandt andet skal der slås tre søm i fanen, fortæller Karin Christiansen, formand for gymnastikforeningen.

En anden ekstra begivenhed er, at gymnastikforeningens ældreidræt har 25 års jubilæum.

- Linda Raabymagle var med til at starte holdet op sammen med Johanne Botfeldt. Linda er stadig instruktør for holdet, og så er der Kamma Haaning. Hun har også været med i alle 25 år, ja, hun har været med i Rudkøbing Gymnastikforening siden 1957, fortsætter Karin Christiansen.

Ældreidræt-holdet vil selv fejre jubilæet ved et særligt arrangement den sidste dag, de har træning, som er den 19. april.

  • fyens.dk