HUMBLE: Afløseren for Helle Frimann Hansen som præst i Humble, Ristinge og Kædeby sogne er fundet. Men navnet er indtil videre hemmeligt.

- Det er rigtigt, at vi har fundet frem til den person, som vi gerne vil have ansat. Vedkommende er bare ikke godkendt af kirkeminister Mette Bock, der holder ferie. Derfor kan vi ikke oplyse navnet endnu, siger Hanne Elnegaard, formand for Humble, Ristinge og Kædeby menighedsråd.

Hanne Elnegaard forventer snart at kunne oplyse hvem den nye præst bliver.

- Om alt går vel, vil vedkommende kunne starte i embedet til 1. september, og ministerens godkendelse kommer vel indenfor en uge eller to, tilføjer Hanne Elnegaard.

  • fyens.dk