Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Da Bosnien kom til Langeland

Da Bosnien
kom til
Langeland

Annonce:

Dit livs fest – fest med det hele

Pris pr. person FRA KR. 475,-

Adi Zukanovic - pianist og kapelmester - spiller ved en bosnisk-dansk fest i Rudkøbing den 10. januar. Han er vokset op på Langeland og uddannet på Syddansk Musikkonservatorium.
Foto: Jørgen Hansen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

TAKKEFEST: På søndag siger langelandske bosniere tak for modtagelsen for 20 år siden

Billetterne blev udsolgt på en weekend. Langelændere og bosniere stod i kø for at komme med til årets første, store fest i Rudkøbing med overskriften "Da Bosnien kom til Langeland - en positiv historie."

Hovedarrangør er Almira Voj- nikovic, bosnisk krigsflygtning og indehaver af tøjbutikken Gine i Rudkøbing.

Hun fostrede ideen sammen med billedkunstner Jytte Lynge Nielsen, Botofte.

Jytte har malet en serie billeder med titlen "Menneskestrømmen", som hun udstillede i Gine ved Kulturnatten i september 2014.

Temaet er flygtninge, og så opstod en ny ide: Jytte ville male Almiras historie - fra barndommen i Bosnien og flugten fra krigen til hverdagen med mand, børn, hus og butik i Rudkøbing anno 2015.

Syv malerier blev det til, men hvor skulle de udstilles?

Et dansk-bosnisk mix

Almira, som altid er klar til at arrangere en fest, kom i tanker om, at det her i december var 20 år siden, hun ankom til Danmark.

Og sagen var klar:

- Vi holder en jubilæumsfest, som også skal være en tak til Langeland for den fine velkomst, vi fik, forklarer Almira.

Festen holdes på søndag den 10. januar i Ørstedspavillonen i Rudkøbing. Den mixer de bedste traditioner, fortællinger og talenter fra Bosnien og Langeland:

Almira viser en film om Bosiniens udvikling og fortæller sin egen dramatiske livshistorie.

Adi Zukanovic - habil pianist med rødder i Bosnien og opvækst på Langeland - spiller.

Det gør også unge Marija Petrovic (på violin), bosniske og danske børn synger og spiller sammen, og sydfynske Janne Olrik, Mette Hansen og Kællingekoret underholder med balkanmusik.

Bosniske Edina Zukanovic (Adis mor, som mange kender fra SuperBrugsen i Rudkøbing) fortæller om at være blandt de første bosniere på Langeland og om sit arbejde som tolk, og social netværksmedarbejder Britta Klokker, som nu er blevet halvt bosnier - hun bor i Rudkøbing halvdelen af året og i Mostar den anden halvdel - fortæller erindringer fra Asylcenter Holmegård på Sydlangeland, hvor hun var medarbejder i 90'erne, mens centret husede flere hundrede bosniske krigsflygninge.

TV2-reporter Steffen Jensen, som har hus i Tranekær, holder foredrag om den aktuelle, politiske situation i Mellemøsten, hvorfra langt de fleste flygtninge kommer i disse måneder.

Bosniske kvinder - også dem, der er blevet langelændere - er legendariske for deres kager, og dem skal der spises masser af ved den dansk-bosniske fest på søndag.

Begge Jytte Lynge Nielsens billedserier udstilles, og der trækkes lod om et af hendes malerier.

Hvad der skal ske med resten af malerierne, er endnu ikke afgjort. Men Jytte og Almira er modtagelige for gode forslag, siger de.

Masser af hjælp

- Og husk så lige at skrive, at jeg har fået hjælp af cirka 15 bosniske venner her på Langeland til at arrangere festen.

- Uden dem havde det slet ikke kunnet lade sig gøre, understreger Almira.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70