Log ind

Brugercenter. En dejlig fællesspisning

Brugercenter. En dejlig fællesspisning
Af: Bjørn Mattsson, Strandgade 12, Bagenkop

LÆSERBREV: Onsdag den 3. maj blev der for femte gang holdt fællesspisning i Bagenkop brugercenter. Arrangementet er for enlige samt beboere i brugercenteret.

Menuen var denne gang hamburgerryg med stuvede ærter og gulerødder, isdessert med jordbær, nødder og chokolade. Efter maden blev der serveret kaffe med lun kringle og farmorkage. Prisen var denne gang 60 kroner.

 Og det er altså ikke kolde jomfruer, men derimod fire lune koner der med iver, godt samarbejde og gå på mod får det hele til at klappe igen og igen.

Bjørn Mattsson

Det sædvanlige "husorkester" - Erik Bøgh. Helge Nielsen og Bjørn Mattsson - underholdt og fik undertiden alle til synge med, og der blev da også plads til en enkelt "sving om".

Der deltog godt 30 personer til arrangementet, der ved afslutningen råbte hurra for for de fantastiske køkkenpiger - Lilly Nielsen, Kirsten Sylvest, Sonja Nielsen og Laila Mattsson. Og det er altså ikke kolde jomfruer, men derimod fire lune koner der med iver, godt samarbejde og gå på mod får det hele til at klappe igen og igen.

Der deltager jo også venlige sponsorer ved disse arrangementer. Derfor stor tak til alle for hjælpen, både ved denne lejlighed og ved alle tidligere. Det skal bestemt også nævnes at Bente Thuriner, ved salg af hjemmelavede kort har skaffet midler til nye duge til bordene. Stor tak til hende også.

 

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere