Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
315.000 mere til ØP

315.000
mere til
ØP

Annonce:

Diner Transportable-Buffet-Smørebrød-Selskaber- fra 10 til 160 pers. Klik her!

Diner Transportable-Buffet-Smørebrød-Selskaber- fra 10 til 160 pers. Bedste mad på Nordfyn!

Med de godt 300.000 kroner fra stiftelsen kan ØP-foreningen få renoveret førstesals-lokalerne ud mod Havnegade.
Foto: BIRGER VOGELIUS

Artiklen er mere end 30 dage gammel

donation: Stiftelsen af 25. juli 1851 giver endnu en stor sum til Ørstedspavillonen

Der kommer stadig penge ind til istandsættelsen af ØP - Ørstedspavillonen - i Rudkøbing.

Senest er det Stiftelsen af 25. juli 1851, ved tidl. bankdirektør Torben Rasmussen, der har doneret 315.000 kroner til ØP. Stiftelsen, som tidligere ejede nogle ældreboliger i Ørstedsgade, har før givet et stort beløb til ØP, nemlig 500.000 kroner.

- Vi er meget taknemmelige over den rundhåndede støtte fra stiftelsen, siger ØP-foreningens næstformand Jan Andersen.

Pengene går direkte i et istandsættelses-projekt. I efteråret har et hold frivillige afrenset vægge, spartlet, fjernet vægge, lavet inddækninger osv. i lokalerne ovenpå de allerede istandsatte rum ud mod Havnegade. Donationen fra stiftelsen går til de håndværkere, der skal gøre renoveringen færdig.

- Der bliver to mødelokaler, med et lille køkken, som vi vil benytte til udlejning. Og så bliver der et lokale med udgang til balkonen, som for eksempel kan bruges i forbindelse med bryllupper. Brudeparret kan klæde om her og måske blive fotograferet på balkonen, forklarer Jan Andersen. Han forventer, at istandsættelsen kan være klar først på sommeren.

ØP-foreningen har stadig et større hængeparti, nemlig lokalet over teatersalen. Det er der endnu ikke skaffet penge til.

- Men vi har altså godt 800 kvadratmeter i drift nu. Det må være et af landets største forsamlingshuse, tilføjer Jan Andersen, der også er helt godt tilfreds med udlejning. Foreløbig har han 60 udlejninger i ordrebogen for 2016.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70