Samarbejdei stedet formodarbejde
Samarbejde
i stedet for
modarbejde
Melanie på 14 år her med sin mor og Niels: - Det er da ok at bo på en ø. Det er fint nok. Man vænner sig til det, men det er også lidt kedeligt, for der sker ikke så meget. (Fotos: Kristina Holt)
- Vi skal ikke havde udstykket her, så der kommer 16 nye parceller.
- Det vil slet ikke klæde øen. Det må de gøre et andet sted, for det vil ødelægge det hele, så vi må gøre noget andet for at få flere indbyggere hertil.
- Men det er helt fint, at vi har fået fire nye ældreboliger henne på Maltoften. Her bor de ældre tæt på det hele. Og de behøver ikke flytte, når de ikke kan klare deres huse eller gårde mere. Det fungerer godt, så det er fint.
Sådan lyder det fra Shiva og Niels, der kun har oplevet at blive taget imod med åbne arme, da de kom til som købmandspar for halvandet år siden.
- Vores råd til andre småøer? Jamen, det kan være at være åbne for nye ideer og ikke være bange for dem.
- Når nogle så sætter i gang med noget, skal man alle kæmpe for, at det lykkes. Man skal samarbejde i stedet for at modarbejde.
- Og det oplever vi meget, også fra færgepersonalet. Vi har et mægtigt samarbejde med færgefolket. De ringer til os, hvis båden er forsinket, og de hjælper med at læsse varerne om, hvis vognmanden har sat dem på havnekanten.
- Det er en kæmpe støtte, og det er guld værd for os, at de husker på nogle af vores rutiner.
- Det koster ikke ekstra, bare de får deres wienerbrød, griner Shiva, for ellers kan de godt lynhurtigt komme til at lide af hukommelsestab.
Vi skal udvikle os
Når talen falder på økologien, som er et andet omdrejningspunkt for ø-parret, lyder det fra dem:- Man skal sørge for at udvikle sig. At tænke nyt. Det gør vi her i butikken, og det gør man også ude omkring.
- Der skal ske noget nyt, når der hele tiden er nye turister.
- Og du skal tænke på, at hvor vi er godt 200 til hverdag, så er vi i hvert fald fire eller fem gange så mange hver dag over sommeren.
En lille smule malurt er der dog i bægret, og det er de ekstra udgifter, man som købmand har på færgetransporten af varerne:
- Turister har ringet nogle gange og spurgt myndighederne, om det kunne være rigtigt, at vi ikke kunne lave en anden løsning.
- Det er ikke sket endnu, og derfor er vi jo nødt til at lade det gå ud over kunderne, for der er kun én til at betale, og det er dem.
- På den måde er det surt at være købmand på en ø.
