Mest læste
UgeAvisen Øboen
8 mio. til langelandsksundhedsprojekt
8 mio. til langelandsk
sundhedsprojekt
Annonce:
Nye smykker af dit gamle guld! Håndlavet smykker!
Nye smykker af dit gamle guld! Håndlavet smykker!
Projekt har fået titlen ”Nærvær i Nærmiljøet”.
- Projekt Nærvær i Nærmiljøet bygger på, at udvikling skal ske indefra og i det nære for at skabe mening, udvikling og sammenhold. Idéer, initiativer og aktiviteter skal vokse og udfolde sig i nærmiljøet, så de bliver til tilbud, der skaber samhørighed, identitet og sundhed. Projektets opgave bliver blandt andet at støtte op om allerede eksisterende aktiviteter og få en sundhedsfremmende vinkel med i dem, oplyser Anne Marie Hedegaard fra Forebyggelsescentret i Rudkøbing.
Sundhed skal tænkes bredt. Udover de efterhånden kendte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkoholindtag og motion, vil projektet også være med til at styrke mental sundhed, sociale relationer, uddannelse og kulturel stolthed.
- Og med det væld af frivillige kræfter i området, der allerede forsøger at iværksætte tiltag indenfor sundhed og fællesskab, skal projektet nok komme rigtig godt fra land, fortsætter Anne Marie Hedegaard.
Et helt centralt element i projektet er, at de sundhedsfremmende tiltag skal udvikles i et samarbejde mellem de offentlige institutioner, virksomhederne og foreningerne på Sydlangeland. Samarbejdet kaldes et trekantssamarbejde og projektet forventer lige stor indflydelse fra alle tre. Borgerne bliver dermed inddraget i projektet eksempelvis gennem deres forbindelse til skolen, til deres arbejdsplads eller gennem deres tilknytning til foreningslivet.
I projektet vil man arbejde videre med gode erfaringer fra andre tiltag i kommunen som f.eks. ”En lettere hverdag – små skridt til et varigt vægttab” og ”Motion i håndkøb – samtale om motionsvaner og fitnesstilbud for langelandske borgere på ForebyggelsesCentret”.
