Oldfruenviserrundt
Oldfruen
viser
rundt
LOF-Tranekærs tur går til Broløkke ved Magleby. Oldfrue Majbritt Christensen og forvalter Lars Christiansen viser rundt.
Lyder det fra LOF-skoleleder Ulla Kristiansen inden forbundets tur til Broløkke lørdag den 11. september - en tur der byder på rundvisning på stedet.
Herregården Broløkke ved Magleby stod tom og ubeboet i cirka 60 år. Træerne voksede op igennem taget, men for ca. 5 år siden begyndte renoveringen af den cirka 250 år gamle herregård Broløkke, da Nils Palmqvist købte stedet.
- Langelandske håndværkere har sat sit fingeraftryk, og det kan vi være rigtige stolte af. Helt færdige er de ikke. Arbejdet regner man med fortsætter til år 2014, fortsætter Ulla Kristiansen. Hun oplyser, at både H.C. Andersen, Paul Fischer og Karen Blixen har været gæster på Broløkke.
- Derudover har grever, baroner og kongelige festet, hyldet jagtens glæder og ikke mindst slappet af fjernt fra storbyens travlhed. Men mange ældre på Sydlangeland kan også stadig berette om lystige høstfester, konfirmationer og handel med godset, fortsætter skolelederen.
I fremtiden skal den besøgende frit kunne nyde den fredfyldte herregårds atmosfære, eller udfolde sig med personlige aktiviteter som fiskeri og ridning.
Ved besøget vil deltagerne blive vist rundt af oldfrue Majbritt Christiansen og hendes mand forpagter Lars Christiansen. Deltagerne skal selv sørge for transport til Broløkke. Det koster 150 kroner at deltage, inkl. kaffe og kage.
Interesserede kan læse mere om Broløkke på: www.brolokke.dk
