mit langeland

- Der er ikke noget sted, jeg hellere vil være end her på Langeland. Der er ikke ret langt til vandet. At være her er ferie. Det er den bedste tid på året, og den eneste støj, vi har, er fuglenes fløjten.

- Når man kommer herover falder stilheden over én med det samme. Man kommer ned i et andet gear. Det sker automatisk.

Sådan lyder det fra den radikale folketingspolitiker og tidligere udenrigsminister, Niels Helveg Petersen.

Siden han var knægt, har han haft sine sommerferier på Langeland. Hans far, Kresten, var født i Longelse på Grønnegård. Derfor faldt det naturligt, at Niels’ forældre købte denne feriegård ”Præstetoften” i 1968 ved Løkkeby.

- Min far døde i 1993, og Kirsten og jeg overtog gården i 1995. Vi er rigtigt glade for at være her. Kom her, så skal jeg vise dig Langelandsbæltet.

Siger en sommerklædt Niels, da fotograf Kristina kommer, og den irske terrier Ruf på to et halvt år vifter omkring os.

Vi går alle hen til det hjørne af haven, der vender øst over og ned mod Langelandsbæltet.

Med bare et par kilometer til Spodsbjerg Færgehavn er der livlig trafik for øjnene, og ”når færgerne sejler forbi, så ser det ud som om de sejler på bygmarken”, siger Niels.

Sommerhuset danner ramme for Kirsten og Niels’ fritidsliv, alene eller sammen med sønnerne Morten og Rasmus og nu i alt ni børnebørn.

Parret er her jævnligt over et år, især i mindre ferier som påske, Kristi himmelfartsferie, pinse og jul:

- Vi er her også fra Sankt Hans og frem til begyndelsen af august. I løbet af efteråret er vi her som regel også nogle weekender.

- Vores børn og vores børnebørn er også meget glade for at være her. De holder også af naturen og de åbne vidder.

Et af børnebørnene, Emma, sad for tre års tid siden på en sten nede i haven og sang” Du danske sommer, jeg elsker dig”.

Mormor skyndede lidt på hende, men så sagde Emma: ”Århh, Mormor, jeg nyder da mit Langeland”, griner Kirsten og ser på Pedersen, som Niels Helveg kærligt kaldes sådan en søndag, da avisen er på besøg.

Livlige debatter

Når man siger Helveg Petersen, siger man foreløbig også tre generationer med politik, far Kresten Helveg Petersen, sønnen Niels og sønnerne Morten og Rasmus.

Kirsten Lee har også repræsenteret partiet i tidens løb, så der er blevet diskuteret livligt ved spisebordet .

Niels mindes en gang, da alle tre generationer spiste morgenmad sammen:

- På et tidspunkt sagde min mor, nu ville hun godt have våbenhvile. Og vi nikkede allesammen. Men efter 30 sekunder spurgte min far: ”Hvor længe varer en våbenhvile ?”

Niels er i dag 71 år, og han har været med i Folketinget som radikal politiker siden 1966.

Det er over 44 år siden, og han har meldt ud, at næste gang, der udskrives folketingsvalg, så er han ikke mere blandt de opstillede:

- Så bliver jeg pensionist, men Rasmus stiller op til Folketinget.

Stor forskel

Udkantsdanmark hører Langeland til, desværre, indrømmer Niels, og han kan tydeligt se forskel på dengang, han var en lille knægt, og så nu:

- Dengang var der jo hele små minisamfund på hver eneste gård. Typisk var der jo landmanden og hans kone og to-tre børn eller flere.

- Så var der enken efter den tidligere gårdejer. Så var der et par karle og en pige og en røgter. Det rammer økonomisk befolkningen at det ser ud, som det gør. Befolkningstallet falder jævnligt.

- På alderssammensætningen ser man, at det er ca. hver 10., der er fyldt 80 år. Der er også rigtigt mange over 60 år.

- De unge, der skal have en uddannelse, er nødt til at søge hen, hvor de kan få den, og når de så har en uddannelse, vil de have arbejde.

- De vil måske gerne tilbage på øen, men her er jobbene ikke. Det er faktisk skruen uden ende, og det er synd.

- Det behøver det ikke at være, for udviklingen har før snydt os, men her og nu kan jeg ikke se en vej ud af befolkningsnedgangen.

Langelandsfestivalen kommer i spil. Niels og Kirsten ved, hvornår den er der, og kan de gøre noget for det, siger de til venner og bekendte, at de gør bedst i at lade været at køre hjem den søndag, det hele slutter – eller at komme på visit via Tårs-Spodsbjerg, hvis de kommer i uge 30:

- Vi er glade for, at den er der. Den giver liv til øen, og tennisklubben, som jeg er meget meget glad for, får også meget ud af den.

- Men – vi holder os lidt for os selv, mens den står på. Vi kommer ikke ret meget i Rudkøbing, mens festivalen står på. Vi handler andre steder.

Apropos handel: Niels er tilfreds med det udbud af handlemuligheder, der er i dag, men han begræder, at slagtermester Erik Pryds i Tullebølle lukkede:

- Jeg er virkelig ked af, at han lukkede. Der har vi altid handlet, men sådan er udviklingen. Der er gode butikker i nærområdet, og man lærer at indrette sig.

Fremtiden i spil

Hvor andre kendte danskere som nu Kirsten og Niels siger nej tak, når avisen ringer og spørger om de vil fortælle om, hvorfor de har valgt netop Langeland som deres fristed, var der ikke langt fra spørgsmål til svar:

- Jeg har ikke noget imod at fortælle, hvor jeg bor, og at jeg holder meget af Langeland. Som barn var vi her jo i alle vores sommerferier fra sidst i juni til midten af august.

- Mine farbrødre boede her også. De var på Grønnegård eller på Skebjerg Søgaard, så vi kom meget på disse kanter som børn.

- Vi har fætre og kusiner, og mange af vores venner har sommerhus her, så vi har mange at hilse på, når vi er her. Det holder vi meget af.

Når posten møder dem, lyder det spontant ”Nå, så ER det sommer”.

Om ”Præstetoften” fra 1860’erne her skal gå i arv til tredje generation også, ved han ikke noget om:

- Det er jo svært at planlægge, når man ikke er her. Nej, vi har ikke talt om det, men jeg håber da, at den forbliver på familiens hænder, for det er et usædvanligt pragtfuldt sted.