bio langeland

Ugen i Bio Langelandbegynder med seniorbio mandag kl. 14. Filmen er "Hannahs valg".

Ved FN-forbrydertribunalet i Haag arbejder anklageren Hannah. Hun bliver bedt om at overtage sagen mod en serbisk krigsforbryder - en meget let sag, får hun at vide. Det er dog ikke tilfældet, men et nyt vidne, en ung kvinde, kan vise sig at være nøglen til at fælde den anklagede. Men vil hun vidne, og kan hun overskue konsekvenserne? Der er nemlig stadig mange, der støtter de tidligere generaler i den jugoslaviske hær.

Det handler om ekstrem vold og voldtægt, men vi får som tilskuere til filmen intet af det at se. Til gengæld ser vi to meget stærke kvinder, der hver for sig gør alt, hvad de kan, for at retfærdigheden kan ske fyldest. Koste, hvad det vil.

Filmen er instrueret af Hans-Christian Schmid. Fra dansk side medvirker Jesper Christensen og Bent Mejding. Hovedrollen som Hannah spilles af Kerry Fox. Det er en langsom, eftertænksom og dybt etisk film, og man behøver ikke at hænge sig i, om man lige kan huske de fremmede navne eller steder. De er ikke så vigtige, men krigsforbrydelser er et af de store problemområder i vor tid, og derfor er "Hannahs valg" en nødvendig og påtrængende film. Spilles foruden ovennævnte seniorforestilling også tirsdag den 9. til og med torsdag den 11.

"Koncerten"- fra fredag den 12. til og med torsdag den 18. marts - er en af de "filmperler", biografen har solid succes med. Den er fransk, men tager sit udgangspunkt i sovjettiden. Dengang trodsede Andrej, dirigenten af Bolsjoj Teatrets orkester, en ordre om at fyre de jødiske musikere. Fyret blev han derfor selv, men fik dog flere år senere tilbudt et job som rengøringsassistent. Pludselig en dag kommer der en fax fra Frankrig. På grund af et aflyst engagement bliver Bolsjoj orkestret inviteret til Paris. Andrej nupper faxen og samler sit gamle orkesters medlemmer, og det lykkes dem at drage til Paris. Her kræver han, at en ung, fransk og meget kvindelig violinist skal spille solopartiet. Baggrunden for det ønske er et af filmens højdepunkter og skal ikke røbes her.

Der er lidt fransk farce og lidt grov russisk komedie - bl.a. en etnisk karikatur af jøder og romaer - men filmen holder balancen, så man kommer til at holde af alle personerne. Til slut spilles Tjajkovskijs første symfoni, og musikken løfter hele filmen op over det blot underholdende. Se den og nyd den.