ugeavisen øboen

Konsekvenserne af
en skole i Hou

læserne reagerer

Formanden Langelands Konservative Vælgerforening, Jørgen Nielsen, Rudkøbing, skriver:

Det er med nogen undren, at jeg læser debatten om en skole på Nordlangeland igen begynder at poppe up - nu i.f.m. spareplaner. Der nævnes tal som 7 mio kr. - bevares det er mange penge - men vi snakker jo om anlægskroner og ikke driftskroner!

Det kunne være meget mere interessant, at høre hvad det koster i årlige drifstkroner, og holde det op imod, hvad en skoleflytning fra Snøde til Hou, vil betyde for hele nordenden af Langeland.

Som jeg ser det, så vil en flytning tilbage til Hou have følgende konsekvenser:

- Et forholdsvis lavt elevtal er ikke nogen overraskelse, og det vil nok være utopi at tro, at elevtallet vil stige fordi man vælger at lægge nordendens skole i Hou. Tværtimod flytter man i praksis skoledistriktsgrænsen længere nordpå, og dermed færre elever.

- Muligheden for at eleverne i børnehave, skole og SFO kan bruge en idrætshal begrænses meget, og kan i værste fald betyde en kraftig reduktion i hallens økonomi, hvor der nu med en samling af aktiviteterne på nordlangeland er en unik mulighed for at "kickstarte" forenings- og idrætslivet omkring hallen, og også af den vej trække nye borgere til, og ikke mindst bedre hallens driftsøkonomi ved flere aktiviteter.

- Medvirke til at lægge stykket mellem Tullebølle og Lohals dødt.

Der snakkes meget i dag om, at man skal investere sig ud af nogen af problemerne, og huske at tænke store tanker - det bør de samme politikere huske i denne situation. I sidste ende, kan den løsning med at vælge Hou blive frygtelig dyr for hele Langeland - elevtallet vil falde markant mere, og det vil have betydning for fremtidens drift af en skole på nordlangeland. Men det er måske i virkeligheden det nogen politikere ønsker? Jeg mener i hvert fald at man taber meget for Langeland og især Nordlangeland, for en i den sammenhæng relativt lille drifstudgift, hvis man begynder at ændre på skoleplaceringen!

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30