Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
Gallakjoler på slottet

Gallakjoler
på slottet

Annonce:

Vissenbjerg terrariet - specialzoo med krybdyr, padder, skorpioner mm.

Vissenbjerg terrariet - specialzoo med krybdyr, padder, skorpioner mm.

Ved det anderledes modeshow på Valdemars Slot vises både moderne kreationer og historiske kjoler.
Designers Link bag et anderledes modeshow på Valdemars Slot
Et anderledes modeshow kan opleves på Valdemars Slot torsdag den 14. maj.

Det er foreningen Designers Link, der står bag det utraditionelle arrangement, hvor interesserede kan få et kvalificeret bud på smukke og unikke fest- og gallakjoler, Haute Couturekjoler og brudekjoler.

Designers Link består af 19 medlemmer, alle med samme designuddannelse. Foreningen har rødder i området omkring Skive. Designerne er for øjeblikket aktuelle med en stor udstilling af historiske kjoler på Valdemars Slot. Udstillingen har tidligere været at se på Kokkedal Slot, Holstebro Museum, Ulriksholm Slot, Gudenåhuset i Bjerringbro og på Staarup Hovedgård, ligesom andre herregårde og slotte har huset de historiske kjoler. Udstillingen har været populær, og flere slotte og herregårde står på venteliste til udstillingen.

Foreningen har i mellemtiden kastet sig over modeshows med unikt selskabstøj og det vil de gerne vise frem i Riddersalen på Valdemars Slot, hvor tøjet præsenteres af egne modeller i spændende omgivelser.

Aftenen indledes med operasang ved sopran Suzi Elena Apelgren i en specialsyet middelalderkjole. Efter showet får publikum lejlighed til en snak med designerne, og et nærmere kig på kjolerne og muligheden for at bestille en drømmekjole eller et smart drømmesæt til en glad aften, ligesom designerne også gerne giver deres bud på en brudekjole til den store dag. Kendetegnende for designernes arbejder er dansk topkvalitet. Der vil ligeledes blive vist hatte fra HatAway, som er lokal, ligesom lokale frisører og stylister gør modellerne klar til modeopvisningen.

Da der er begrænset antal pladser i riddersalen på Valdemars Slot, kan man bestille billet på forhånd hos formand for Designers Link Doris Vestergaard Design eller hos Dasoni Design ved Daisy Sode Nielsen, tlf. 97 54 84 43. Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dk Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70
Nyhedsbrev